Opslag

Viser opslag fra december 1, 2020

1. december

Billede
Langt inde bag lærerværelset på Morsø Gymnasium, helt der inde hvor der er støvede bøger på grønne reoler; reoler der tynges ned at vægten af århundreders lærdom og gamle gymnasiereformer ... derinde kører et lille juletog mellem historie og naturgeografi ... frem og tilbage ... frem og tilbage. Toget keder sig med al den frem og tilbage. Det vil gerne ud i verden og futte rundt ... velvidende at verden er det farligste sted i verden.  Hver dag i december, helt frem til juleaften, kan du følge det lille togs forunderlige og ikke mindst farlige rejser hvor skinnerne bliver lagt på steder du kender, eller måske ikke kender. Du kan hver dag fra 2. december gætte hvor det lille tog befinder sig. Gætter du rigtigt, ja så deltager du i en konkurrence hvor der dagligt trækkes lod om formidable præmier . Send dit svar til PM på Lectio inden dagen og aftenen er gået. Næste morgen trækker en nisse på kontoret lod, og præmien kan hentes ved skranken. Husk mundbind og nissehue.