8. december
RedAktøren har fået en klage fra PRYT. Efter det lille juletog i går kørte rundt i Pryt-lokalet, stinker der nu af æsler og møg i lokalet, hvor der før var en hyggelig duft af gammelt øl og sved. RedAktøren kan godt forstå PRYT-udvalget og skynder sig at undskylde. Der er helt klart sket en fejl, og alle ser med alvor på sagen. Kurt Sonne fralægger sig ansvaret; det må jo være den ansvarshavende redaktør af julekalenderen, der skal have flået skindet og pelses inden julen er omme. Demokrati og grundlov var truet denne mørke dag i december. En stinker var det, og alle venter nu på, at den gode gamle lugt af PRYT-lokale vender tilbage. Juletoget er kørt for fuld damp, men hvor kører det i dag? Tip: I dette rum kan man samtale og kigge ud på de store æselmarker.