Opslag

24. december

Billede
Så blev det endelig jul, og det er tid for RedAktøren at slippe tasterne og gribe grødskeen. Her hvor juletoget står tilbage på rangersporet, er det tid at kigge tilbage og samle op.  RedAktøren har fået en del klager over at der har været for lidt jul og alt for mange konkurrencer i årets julekalender. Hertil er bare at sige konkurrencer simpelthen er nødvendige i dag. Tænk blot på Kagedysten, Vild med dans, håndbold, klassedyst i julepynt på Morsø Gymnasium ... ... og så er der også lige det gamle greb at trække den lidt og time præcist . Derfor skal der ikke være for lidt juleri i dagens afsnit af julekalenderen.

23. december

Billede
I dag kom de sidste julekort. Og der var søde julehilsner til vores lille skole imellem. God jul och gott nytt år Morsø Gymnasium Tack för året som gick. Tänk på klimatet 2021. Sänk ner värmen och stick en massa varma tröjor. Ge Karen Marie de varmaste hälsningarna vid det tillfället. Jag ser fram emot att följa julkalendern nästa år. Hälsa alla elever och de trevliga lärarna. Greta Thunberg Den gamle redaktør blev helt rørt. Greta har jo faktisk et varmt bankende julehjerte, selvom hun godt kan virke lidt sur en gang imellem. Og hun har sådan et fint blik for de konstruktive og hyggelige løsninger. Når Karen Marie slår en maske op, bliver verden jo bedre . Hvor svært kan det være. Og husk at du kan være med til at redde verden næste år, blot du melder dig til Karen Maries strikkeklub i hulblokken  (Bemærk: Promoveret indhold)

22. december

Billede
Æslerne er tilbage. Nu hvor vi får en grøn jul, er det jo en god løsning. Så kan pedellerne også holde fri og havetraktoren parkeres med slukket motor (CO2 hensyn). Redaktøren tænker at Greta Thunberg må være glad for løsningen.  Lidt julegodter i form af en dejlig balle halm, har 3.dmn jo også sørget for. Så det bliver en god jul for såvel fæ som folk.  

21. december

Billede
Det lille juletog er nu tilbage i lærerforberedelsen med de tunge reoler. Toget kører igen mellem historie og naturgeografi. Og vatsneen er faldet overalt hvor det kører på sine skinner. Små huse og stationsbygninger passerer det. Tut-tut lyder det, og det lille juletog er efterhånden kommet helt i julestemning. Pakker bliver læsset på godsvognene, og der rangeres frem og tilbage. Når det skumrer, tændes der lys i de små huse, som det lille juletog kører forbi på vejen frem og tilbage. Bøgerne på de tyngede hylder læner sig fortroligt op ad hinanden, gamle som nye, humanistiske som naturvidenskabelige. Selv enkelte fiktionsværker mærker noget røre sig og føler sig en del af julestemningen.

20. december

Billede
Så for pokker. Undervisningsministeren læser vist også med, og nu er hun vred. Selvom Pernille Rosenkrantz-Theil (S) som ung spadserede på den ene barrikade efter den anden, ønsker hun ikke at se Greta Thunberg opildne den unge elite på Mors til strejker for klimaet eller andre fjollede ting. Hun frygter både samråd og kommissioner, hvis svenskerne tager over på Morsø Gymnasium. I har fået Dramatik A, og det må være nok, skriver hun. Hvis I absolut vil inficeres af den svenske strejke, må I i hvert fald sørge for, at det sker på en pædagogisk dag, hvor lærerne også laver nogle fjollede ting.

19. december

Billede
Thunberg har skrevet til julekalenderen. Hun er ikke så vred længere og synes faktisk kalenderen er lidt sjov. Hun skriver, at hun overvejer at komme og strejke på Morsø Gymnasium en fredag i det nye år,  När Sverige har uppnått flockimmunitet och tågen kör över Sundet igen. Da Kurt Sonne holder juleferie, har jeg som ansvarlig RedAktør svaret og sagt  tack så mycket. Jeg er sikker på, at eleverne på Morsø Gymnasium gerne vil strejke en hel fredag.

18. december

Billede
Det var godt nok en interessant tur, det lille juletog sluttede med. Rundt og rundt gik det på en rejse gennem mørke kløfter og tunneller. Meget var overladt til fantasien ... men på antallet af rigtige gæt, må man antage, at mange af julekalenderens trofaste følgere har rejseerfaring. Det var selvfølgelig modellen i D8 der fik besøg af det lille juletog: Vinderen af den store præmie ... et juletog ... må finde noget andet at lege med juleaften. Men efter jul og lukning kommer åbning. Og så venter samlesættet (og samlerobjektet) på den heldige. Men fortvivl ikke! Julekalenderen fortsætter helt til juleaften. De næste dage byder på gensyn med en lidt mere glad Thunberg, et par æsler og en strikker.

17. december

Billede
Jo, mikrobølger er også en slags bølger. Det lille juletog rystede og raslede, da nogen lukkede lågen og trykkede på knappen. Det lød næsten som popcorn, og det lille juletog følte sig stor og drømte om at køre for DSB eller Arriva ... frem og tilbage mellem Struer og Langå ... eller måske ende som tog på letbanen mellem Aarhus og Odder. Da lågen gik op, og det lille tog kiggede ud på gangen på Morsø Gymnasium, var det dog igen det lille juletog. Drømmen var blot en drøm.  I morgen bliver det jul på Morsø Virtuelle Gymnasium og juletoget inviterer til en sidste gætteleg. Præmien, man kan vinde fredag 18/12 er intet mindre end det sidste juletog der kørte fra hylden i Løvbjerg. Så det drejer sig om at gætte rigtigt ... hvor kører det lille juletog i dag? Gæt og send dit svar inden du rejser til drømmeland i aften. Send svaret til PM på Lectio. Du må nok vente med din præmie til julen og lukningen er omme ... og til den tid er gaven lidt out datet. Men du kan tænke den som et samlero...

16. december

Billede
Det er naturgeografi, der i lokale D11 leger med den (h)vide verden. Rygterne fortæller at Olivier bruger kloden som badebold på franske badeferier. Dog bades der af hensyn til både klima og Corona kun med vandkande for tiden.  Kun få har kigget op fra skærmen i naturgeografi, så der var ikke mange rigtige gæt. Præmien til dagens vinder er dog rigtig flot. I dag har det lille juletog også fundet en rund form at køre på. Dog rykker vi fra det ydre rum omkring planeten til et indre rum, hvor der godt kan blive lidt varmt ... uden at man kan tale om global opvarmning. Og opvarmning her sker via strøm fra blandt andet vindmøller på Mors. Tag den Thunberg. Smil ... og julekalenderen smiler igen til dig, Thunberg. Gæt, gæt ... og send dit svar inden natten er ovre. Så vinder du måske en af de store præmier, der stadigvæk er tilbage inden finalen på fredag.

15. december

Billede
Ja, det var kemikernes wunderkammer ... D4 , toget besøgte i går. Her bruger de aktivt kul ... og det lille juletog nød det. Det gjorde godt i kedlen og gav mod til at bede Thunberg knytte julesylten. Vores klode er ikke hvad den har været; det har Thunberg ret i. Det lille juletog har sat sig for at undersøge hele den (h)vide verden. Er en ny istid på vej ... kloden ser i hvert helt hvid ud i dag. Hvor er det lille juletog kørt hen? Dagens tip: Vi kører stadigvæk i D-fløjen.

14. december

Billede
Tom, tom ... saligt tom er kantinen for andet end færdigmad. Sådan må det være i disse for vore kroppe så svære tider. Kun tirsdagstarteletten minder om gode gamle dage med buffet i kantinen. Fødevareministeren, om han endnu har et skrivebord, burde skride ind. Men der er sikkert nok at se til med gærende mink i den danske undergrund ... specielt på den jyske hede hvor man ikke længere, som salig Blicher kan vandre, uden at risikere gaseksplosioner.  Hvor kører toget mon i dag? Her er der vist også farligt 😱 Gæt et lokale og vær med i konkurrencen om en flydende præmie. Skriv til PM på Lectio inden du får åndenød.

13. december

Billede
Mange grupper har hygget i E9. Her summer skabet med switche og krydsende kabler til det trådløse net. Kun Martin og Per kan finde nøglen til det spændende skab, men mange elever har stået med næsen trykket mod døren og set lamperne blinke mens Gigabits af Netflix, boblespil og skoportaler er kørt igennem til lokalerne på gangen hvor lærerne trygt har tænkt, at Lectio altid er på elevernes skærme.  Hvor kører det lille juletog rundt i dag? De blanke flader er pudsede og polerede; ikke en finger er at se, ikke en dressingklat spærrer sporet? Mandag formiddag trækkes vinderen og præmien kan spises.  

12. december

Billede
Ja, selvfølgelig måtte det lille juletog besøge det hellige oldtidelige tempel, C8 . Her bliver oldtiden levende ... her kører dannelsestoget. Og det lille juletog fandt stor fornøjelse ved at køre rundt om hunulven og se Romulus og Remos die mens Rom blev grundlagt (på én dag i C8). Et sandt krydsfelt i historien, tænkte det lille juletog. Men hvor kørte det mon hen? Hvor er dagens krydsfelt? Gæt med og send dit bud inden lørdagen og aftenen er gået? Præmien må du vente med til mandag formiddag.

11. december

Billede
Ja, det lille juletog kørte nok mest for 3.g'erne, og 4.g'erne ... og 27.g'erne.  Men mange gættede med og genkendte med glæde Uffe Jensens old-noter ... gamle som selve oldtiden. Toget kørte sig i sandhed ind i historien i går ... rundt og rundt gik det på tunge hylder i det fjerneste fjerne hjørne i lærerforberedelsen bag lærerværelset: Henover Mykensk tid (minoisk påvirket), arkaiisk tid, klassisk tid (demokrati og oligarki) ... helt frem til hellenistisk tid. Nu føler det lille juletog, at der er perspektiv på alle stinkende skandaler, demokratiske underskud og Thunbergs vrede.  Hvor kører det lille juletog i dag?

10. december

Billede
Thunberg er vred ... og sådan ser det ud, når hun er det: STORE BOGSTAVER fra en 17-årig gymnasieelev. Det lille juletog skammer sig og lukker så lidt damp ud som muligt. Godt at det fik læst det lille skrift om vrede på biblioteket 3. december. Nu forstår det lille juletog Thunbergs vrede. Men rejsen går videre i fortid og nutid. Hvor er det i dag? Tip: Det lille juletog kører i et lokale, hvor kun ganske få elever kommer og hvor viden ligger på støvede hylder ... en viden som man først gør sig fortjent til i 3.g

9. december

Billede
Ja, den var svær 😎. Kun få gættede at det lille juletog i går kørte rundt i C9 ... det lille hyggelige samtalerum med udsigt til æsler, skulpturer og pedeller på havetraktor. Mange kigger med; julekalenderen er viral i år. Men redaktøren må sande, at det nok er bedre at leve bag firewalle og anonymitet. Klimaet er truet og eltog er bedre end kulturtog. Klodens altid vrede skolestrejker protesterer nu mod det lille juletogs store ufornuftige kulforbrug: Dagens konkurrence drejer sig derfor om frk. Thunberg: Indlæser… Giv dit bud. Præmien vil være en ægte Thunberg-rekvisit ... og den vil passe til en fredag på skolen.  Glæd dig!

8. december

Billede
RedAktøren har fået en klage fra PRYT. Efter det lille juletog i går kørte rundt i Pryt-lokalet, stinker der nu af æsler og møg i lokalet, hvor der før var en hyggelig duft af gammelt øl og sved. RedAktøren kan godt forstå PRYT-udvalget og skynder sig at undskylde. Der er helt klart sket en fejl, og alle ser med alvor på sagen. Kurt Sonne fralægger sig ansvaret; det må jo være den ansvarshavende redaktør af julekalenderen, der skal have flået skindet og pelses inden julen er omme. Demokrati og grundlov var truet denne mørke dag i december. En stinker var det, og alle venter nu på, at den gode gamle lugt af PRYT-lokale vender tilbage. Juletoget er kørt for fuld damp, men hvor kører det i dag? Tip: I dette rum kan man samtale og kigge ud på de store æselmarker.

7. december

Billede
Ja, det lille juletog var i går udenfor mellem C- og D-fløjen hvor æsler græsser og pedeller kører rundt på havetraktor. Men uha for en tur det blev 😝    Lige rundt om hjørnet kørte det lille tog fast i æselmøg og selv med fuld damp på kedlerne kom det hverken frem eller tilbage. Uhjælpeligt sad det fast. Først søndag eftermiddag kom æseldriverne forbi og skovlede skinnerne fri for det lille juletog. Havde toget da bare kunnet køre på biogas i stedet for de fossile kul ... så havde de stædige drøvtyggere jo kunnet gøre stor gavn og julen være reddet. Men toget kom på sporet igen, takket være æseldriverne fra 3.dmn. Hvor kører det lille tog i dag? Gæt og send til PM på Lectio inden dagen og aftenen er gået på hæld.

6. december

Billede
Ja, den var svær ... men som en del gættede, sendte Martin lørdag (efter at have fixet afsporing og papirstop) det lille juletog videre til vandposten i D-fløjen. Nu fortsatte rejsen, og vandposten postede vand af glæde og lavede et godt sprøjtearbejde på denne ellers kedelige lørdag hvor skolen var helt forladt og Bagedysten forlængst havde haft sæsonafslutning. Den heldige vinder får sin præmie mandag formiddag, men hvem gætter hvor det lille tog futter rundt denne søndag i december? Tip: Store stædige dyr har trampet rundt her for nylig.

5. december

Billede
UHA! Det lille tog fik sig lidt en overraskelse i går. Julerejsen var nær endt i en katastrofe. Pludselig befandt det lille tog sig i en hvid julelavine. Det hvide var dog ikke den længe ventede julesne ... det var stakke af SRP-udkast, der væltede ud af kopimaskinen i D-fløjen. Held i uheld var det dog, at det lille juletog udløste et af de frygtede PAPIRSTOP ... Alt gik i stå; både tog og kopimaskine stod afsporet. Der blev en frygtelig ballade ... Martin måtte tilkaldes for at få både kopimaskine og tog på sporet igen. Stærkt forsinket kørte det lille tog afsted, fut-fut, igen. Men kan du gætte hvor det kører rundt i dag? Send dit bud til PM inden dagen og aftenen er gået. Lodtrækningen og præmieoverraskelsen sker mandag formiddag ... med mindre den heldige vinder får besøg af det lille juletog, der måske snart kører sine egne veje udenfor skolen trygge mure. Dagens tip: Gamle damplokomotiver må have vand på kedlen.